OM OS
Om Hvalsø Savværk
Savværket blev etableret i 1935 og overtaget af familien Nyrop-Larsen i 1994, hvorefter en større modernisering blev påbegyndt. Hvalsø Savværk er i dag et af Danmarks største og mest moderne løvtræssavværker.
Vi er beliggende i Hvalsø på Midtsjælland og eksporterer træ til hele verden.
Vi køber kævler fra sjællandske skove, som skæres til planker, der bliver ovntørret ned til en fugtighed på 8-10% i vores egne specialbyggede tørrestuer. Vores træ er det, som man i fagsprog forstår ved “møbeltørt”.
Vi opskærer primært bøg og er – i al beskedenhed – verdenskendt for især vores vakuumtørrede, hvide bøg og ahorn, som sælges til møbelindustrien i både ind- og udland.
Vi producerer også letdampet bøg, som er særlig kendt for sin meget ensartet rødlige farve i træet pga. vores damp- og tørreteknik.
Som et supplement til det danske træ forhandler vi også planker og terrassebrædder i afrikanske træsorter både til private og virksomheder.
Vi producerer også unikke specialbyggede plankeborde til privatkunder.
Virksomheden er stadig drevet af direktør Martin Nyrop-Larsen som selv rejser rundt i asien både hos kunder og leverandører og som selv er med ude i de danske skove og syne og udvælge træet til produktionen.
Handler du i butikken, især om lørdagen, vil du ofte kunne møde op til 4 familiemedlemmer der arbejder på hel- eller halvtid i firmaet.
ETABLERET | 1935 |
TRÆSORTER | 10 |
ANSATTE | 20 |
EKSPORTER TIL | 10 lande |
GODKENDELSER | FSC®-C015434 |
MØBELTØRT FUGTIGHED | 8-10% |