Sveller i Azobé og Egetræ
Egesveller
Alt vores egetræ kommer udelukkende fra de sjællandske skove og er FSC® certificeret (FSC®-C015434).
Vi har stor fokus på at købe det danske træ så lokalt som muligt med mindst mulig CO2-aftryk.
Sveller kan bruges til blandt andet sandkasser, højbede, jordvolde, bålsteder, trappetrin og andre udendørs-/haveprojekter.
Tømmer bruges især til hegnspæle, hanebånd, bindingsværk m.m.
Både egesveller og egetømmer kan også bruges til mange rustikke møbelprojekter, f.eks. som planker til borde.
Vores sveller måler 160×260 mm og kan fås i 2-3 meters længde, men vi laver dem gerne i andre mål.
Vores egetømmer findes i størrelse 100×100 mm / 125×125 mm / 150×150 mm / 175×175 mm / 200×200 mm og kan fås i 2,5-5 meters længde.
Azobé sveller og tømmer
Vi tilbyder både Azobé som stolper, sveller og planker i special mål.
Da denne træsort ikke findes i Danmark, køber vi det hos en af vores gode leverandører i Centralafrika. Træet overholder naturligvis EUTR-regulativet som garanti for, at træet er lovligt skovet.
Azobé-træ er yderst velegnet til at grave ned i jorden eller til brug i vand. Det kaldes derfor også ”havnetømmer”.
Azobé er velegnet til bl.a. haveborde, hegnsstolper, jordvolde, badebroer m.m.
Kontakt os for at høre nærmere om priser m.m.